Ved phishing udgiver gerningsmænd sig som en bank, pakkeservice, en offentlig myndighed eller betalingstjeneste. De bruger falske e-mails, SMS, messenger-beskeder eller opkald til at forsøge at få adgangsdata, kortoplysninger eller godkendelser. Nyhederne og hjemmesiderne er ofte så gennemarbejdede, at de næsten ikke kan skelnes fra originalen. Mennesker i alle aldre og faggrupper er ramt.
Fra et juridisk perspektiv er det væsentligste, om du selv har godkendt de efterfølgende betalinger, eller om gerningsmændene har handlet med de indhentede data uden dit samtykke. Loven i § 675u i den tyske civillovbog (BGB) kræver generelt, at banken tilbagebetaler uautoriserede betalinger. Bankerne nægter dog ofte refusion med den begrundelse, at du har handlet groft uagtsomt.
Der er ikke noget generelt svar på, om denne indsigelse er gyldig. Det afgørende er den konkrete proces, udformningen af bedrageriet, den anvendte godkendelsesprocedure og spørgsmålet om, hvad banken kan bevise i tilfælde af en tvist. Det er præcis, hvad vi tjekker ud fra dine dokumenter.